Syv oksekropp’ dem åd hun op ’
dertil syv fede væj’re.
Syv ankre vin dem drak hun i ræd,
så tykk’s hun endda hun ku bej’red’.
så kræved’ hun da hend’opskjærmad,
det bar de hende ind i et syvtønde fad.
Huli hopsisa huli hopsisa
Da var den kjælling til barsel

Da det blev [henad lidt længer å] æ daw
begyndte den kælling at jamre.
at særken var growen så fast i hend’ røw,
som den var klinket med ham’re.
“Åh hjerte mand lil, ka do ordn’ den med din tænd’,
og træk den væk i en fart a mi’ lænd.”
Hej hopsisa stop stop stop da
Da var den kjælling til barsel